#FarupIsAwesome

FARUPSOGN.DK

LiveStreaming

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken, Aarhus Universitet til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter, kulturhuse, foreninger, forsamlingshuse, gymnasier, skoler, spisesteder mv. i en lang række byer i Danmark og udlandet.

Der er fri entré til de fleste foredrag.

Foredraget varer to timer inkl. en pause midtvejs samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter. Nogle forelæsere svarer tilmed efterfølgende skriftligt på de spørgsmål som der ikke var tid til at besvare under foredraget.

Du kan kun opleve foredragene mens de afholdes og kun på de lokationer som er vært for foredragene.
Foredragene bliver altså ikke tilgængelige på nettet efterfølgende.

Foredragsserien arrangeres af Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og Carlsbergfondet.